Haveliv

Vores have er vores ladestation, det er her vi opholder os det meste af tiden, når vejret tillader det.

Vi slapper af, nyder en god frokost under æbletræet, lytter til vandets rislen fra hængekøjen, læser en god bog eller nyheder i drivhuset.

At luge ukrudt, se på blomster og ikke mindst lave nye haveprojekter er for os, terapi for sjælen.

Årets haveprojekt

Vi har denne sommer etableret rusthave i vores baghave. Rusthaven er 4 mindre bede indrammet med jern, der med tiden bliver helt rustent.

Et bed med sommerblomster til at tage ind.

Et staudebed, hvor der på et tidspunkt også kommer en pergula og lagt brosten i midten.

Et surbundsbed, hvor azaler og rhododendron er blevet flyttet til. De ligner næsten noget japansk bonsai, årsagen er at de haft det rigtig dårligt, der hvor de stod før.

Langs husmuren er plantet hortensia og …

Her ses den spæde start før græsset er gravet af og fyldt jord i.

Morgenlys i sensommeren

Jeg kunne ikke stå for dette smukke syn en augustmorgen, hvor jeg tog en rundtur med kameraet.

For nogle år siden fandt min mand denne gammel dør og slæbte den med hjem. Jeg synes den er pragtfuld.

Den hænger nu på husmuren og bliver pyntet med forskelligt, alt efter årstiden.